Written with heart and soul – amazing trilogy by Jonas Gardell

Jonas Gardells skills to give genuine life to all the characters in the book, is amazing. I was very captured and touched by the story, and the way it is being told - with lots of themes, about love, sexual identity, aids, growing up being different, feelings of loneliness and longings - and about the courage to break free from family structures and family ties - still relevant, though the scenes are set back in the 1980´s.

Futhermore, Jonas Gardells tale is documented and relevant in its historical aspects of how AIDS cracked down on an already vulnerable LGBT environment that was still in the process of being accepted by society - in this tale in Sweden / Western society - both politically and human. And the completely unbearable consequences it had for the people who were affected - even more in a time before there was enough knowledge about the disease and, not least, a cure that, as of today, means that people can live with the disease.

Equally alluring and amazing, is Jonas Gardells' telling ability, his understated humor, and a sober, factual and sometimes cinematic observant gaze that makes the story into a book you can not put down, once you´ve started reading. The individual characters appears alive and convincing, due to the space given for a the long view in the story. The reader is let into the childhood landscapes and everything that creates and models one as a person and the emotional chaos, and the experiences you build your life on. The people in this story can not help but creep under one's skin.

Jonas Gardell has really touched my heart with this tale, no doubt it´s written with his heart and soul. There floats a strong vein of true joy and genuine pain through the pages. Writing a story on one´s own experiences can be an art form that is difficult to master without falling into the classic traps, where it can easily be too private, too introverted, or with a feeling of forced emotions. This trilogy fortunately avoids all this. As Jonas Gardell writes on the back of Part 3 of the book "What is told in this story took place. Everything is true. I was one of those, whom survived. I wanted to break the silence. I've done that now."

This trilogy is one of the most powerful stories I've read in years - and there is a lot of great literature out there, for sure. Though the story is set in the 1970s and 80s, it feels relevant, because it tells a story that many still carry with them, within. I personally remember HIV and AIDS as a shadow that hung over our youthful innocence and the Copenhagen LGBT environment and especially the city night life, I as young was a part of for a few years in the late 80´ties. Especially the male gay friends I knew, was very affected by the fear of the disease, which whispered in all corners. I lost touch with the environment and all the friends from back then, without ever becoming aware of any of them being sick - or dying of AIDS. But today, I sometimes wonder, what happened to some of the friends and acquaintances from back then. If I google them, some of the names, do not appear. This trilogy can also be their story. They were a part of my story - they are a part of everyone's history - and their story deserves to be told - and they deserve to be remembered.

Thank you Jonas for writing this amazing and touching trilogy that as a literary memorial will ensure these people will never be forgotten.

Jonas Gardell "Tør aldrig tårer bort uden handsker."
Del 1. Kærligheden. (2013)
Del 2. Sygdommen. (2014)
Del 3. Døden (2015)". (Danish tittles)
Forlag: Tiderne Skifter


In Danish:
Jonas Gardells evne til at give ægte liv til alle personerne i bogen, er fortræffelig. Jeg var meget fanget og rørt af historien, og den måde, den bliver fortalt på - med masser af temaer, om kærlighed, seksuel identitet, AIDS, om at vokse op og være anderledes, følelser af ensomhed og længsel - og om modet til at bryde fri af familiestrukturer og familiebånd - stadig relevant, selvom scenerne er sat tilbage i 1980'erne.

Jonas Gardells fortælling er ydermere veldokumenteret og relevant i sine historiske aspekter om, hvordan AIDS slog ned på et i forvejen sårbart LGBT miljø, som endnu var i process med at blive accepteret af samfundet - i denne fortælling i Sverige / det vestlige samfund - både politisk og menneskeligt. Og hvilke helt ubærlige konsekvenser det fik for de mennesker, der blev ramt - endnu mere i en tid, før der fandtes nok viden om sygdommen og ikke mindst en kur, der, som i dag, gør, at folk kan leve med sygdommen.

Ligeså dragende og fantastisk, er Jonas Gardells´ fortællerevne, med sin underspillede humor, og et nøgternt, sagligt og ind imellem filmisk observerende blik, som gør fortællingen til en bog man ikke kan lægge fra sig. Personerne får lov til at fremstå kniv skarpe, fordi der gives plads til det lange perspektiv i fortællingen. Læseren bliver lukket ind i barndommens landskaber og alt det som skaber og modellerer et menneske, og det følelses kaos, og de oplevelser, man bygger sit liv videre på. Personerne undgår derfor ikke at krybe helt ind under huden på én.

Jonas Gardell har virkelig grebet mit hjerte med denne fortælling, som uden tvivl er skrevet på ægte hjerteblod. Der flyder en stærk åre af ægte glæde og ægte smerte igennem siderne. At skrive på egne erfaringer kan være en kunstart, der er svært at mestre uden at falde ned i de klassiske fælder, hvor det let kan blive for privat, for indadvendt, eller for forceret følelsesbetonet. Denne triologi undgår heldigvis dette. Som Jonas Gardell skriver på bagsiden af Del 3. af bogen "Det der fortælles i denne historie har fundet sted. Alt er sandt. Jeg var en af dem, der overlevede. Jeg ville bryde tavsheden. Det har jeg gjort nu."

Denne triologi er en af de stærkeste fortællinger jeg har læst i årevis - og der findes ellers masser af fantastisk litteratur derude. Selvom fortællingen er sat i 1970´erne og 80´erne føles den vedkommende og aktuel, fordi den fortæller en historie, som mange stadig bærer rundt på.

Personligt husker jeg HIV og AIDS som en skygge, der hang over ungdommens uskyld, og det Københavnske LGBT miljø og især bylivet, jeg som ung var en del af i et par år, sidst i 80´erne. Især de mandlige homoseksuelle venner jeg selv kendte var meget berørt af angsten for sygdommen, der hviskede i alle kroge. Jeg mistede kontakten til miljøet, og vennerne fra dengang, uden jeg fik kendskab til nogen, der var blevet syge - eller døde af AIDS. Men den dag i dag kan jeg godt tænke, hvad der mon blev af nogen af vennerne og de bekendte fra dengang. Hvis jeg googler dem kommer mange af deres navne ikke frem. Dette kan også være deres historie. De er en del af min historie - de er en del af vores alle sammens historie - og den fortjener at blive fortalt - og de fortjener at blive husket.

Tak Jonas, fordi du har skrevet denne fantastiske og rørende triologi, der som et litterært mindesmærke vil sikre, at disse mennesker aldrig bliver glemt.