Tema-artikel:
Større oplysning til hele samfundet om transkønnethed er den eneste vej frem, hvis fordommene skal til livs og tabuerne brydes. Det blev konklusionen på den første høring om transkønnedes levevilkår i Danmark.
Af Nadine Lensborn
April 2011
“Tabuernes tid er forbi – eller er de?” lød overskriften på programmet, der den 14. marts 2011 lagde an til en historisk dag på Christiansborg, hvor der for første gang i Danmark blev afholdt høring om transkønnedes levevilkår.
Ifølge de mange personlige historier, som de deltagende transkønnede fortalte, stod det klart, at transkønnethed som tabu lever i bedste velgående, godt gødet af fordomme og uvidenhed overalt i samfundet. Modmedicinen lød på oplysning, oplysning, oplysning. Til for eksempel politi, læger, sygeplejersker, psykologer, undervisere og alle andre fagfolk.
50 procent af transkønnede er ledige, fordi arbejdsmarkedet ikke er klædt ordentlig på til at håndtere og ansætte transkønnede medarbejdere. Pia Nielsen fra det europæiske netværk for transkønnede TGEU påpegede, at problemet ikke handler om fordomme hos arbejdsgiverne: “Problemet er uvidenhed. Der er brug for informationskampagner og kurser,” sagde hun.
Og her faldt hovedet på et manglende søm: nemlig økonomi. Danmark giver nul kroner i offentlig statsstøtte til oplysningsarbejde for transkønnede. Til sammenligning giver Sverige 35 millioner kroner til landets transmiljø.
Uvidenhed skaber barrierer
En ung transkønnet fyr beskrev, hvordan hverken skolepsykolog eller gynækolog havde taget ham seriøst, da han gav udtryk for problemer med sin kønsidentitet. Han satte dermed fokus på behovet for at uddanne folkeskolelærere og skolepsykologer, så de kan give transkønnede børn og unge bedre vejledning og støtte.
Et andet forslag lød på at sætte transkønnethed på skoleskemaet i folkeskolen, da generel uvidenhed er den største barriere i samfundet, som giver de transkønnede problemer. En tidlig indsats vil også kunne forhindre næste generation i at vokse op med de fordomme, som ligger bag den diskrimination som mange transkønnede i dag bliver udsat for.
Et studie udført af den engelske transforening PFC påviser, at 79 procent af transkønnede i EU har oplevet chikane, enten i form af mundtlige kommentarer, truende adfærd eller vold. Selv politiet, der behandler de transkønnedes sager, ender ofte med at diskriminere ved at tiltale vedkommende med forkert kønsbetegnelse.
Mere synlig hjælp
Mange transkønnede slås med deres kønsidentitet i ensomhed og i årevis, fordi de ikke ved, at der findes et ord for deres tilstand og følelser, eller ved, at det er muligt at få støtte og hjælp – om end hjælpen også er alt for mangelfuld, som det blev fremhævet.
Irene Haffner, sekretær i foreningen Trans-Danmark og initiativtager til høringen, påpegede at foreningen allerede sidder inde med en løsning til mere almen oplysning, nemlig en håndbog til transkønnede. Den er færdigskrevet, men der er ikke penge til at få trykt et oplag.
Der blev samtidig udtrykt behov for flere synlige steder, hvor transkønnede kan få støtte og vejledning udenfor Sexologisk Kliniks regi, som i dag har monopol på officielle behandlingstilbud til transkønnede.
Alle politiske partier var inviteret til høringen, men kun få mødte op. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet og Kamal Qureshi fra SF deltog engageret i høringens diskussioner og begge gav fuld politisk opbakning til de transkønnedes ønsker om mere anerkendelse og støtte. Det kommende folketingsvalg vil vise, om pengene følger med.
FAKTA:
Engelske tal peger på at 1-2% af befolkningen er transkønnede, hvilket i Danmark svarer til 60.000 mennesker.
Ordet transkønnet dækker både transvestitter, som nøjes med at “lege” med deres kønsidentitet, ved at iklæde sig det modsatte køns tøj, make-up mv., samt de transseksuelle, hvis selvopfattelse helt afviger fra deres biologiske køn og derfor ønsker et fuldt kønsskifte med operation og hormonbehandling. Imellem disse poler, findes en stor gruppe, som definerer sig som et tredje køn, altså en kønshybrid af både mand og kvinde, frem for enten eller.
Websiden Thransesen.dk rummer en kæmpe vidensbank af informationer til og om transkønnede.
Følgende grupper og organisationer var repræsenteret i panelet ved høringen:
BLUS : En organisation for homo-, bi-, transseksuelle, transkønnede og queer studerende. Siden 1996, hvor organisationen blev stiftet, har organisationens formål været at skabe et socialt forum for HBTQ studerende i og omkring København.
Gender-Pioneers: Er en ide tank bestående af nogle håndplukkede folk, både transseksuelle og ikke-transseksuelle, med viden på hver deres område. Formålet er at hjælpe transseksuelle til at komme videre i deres liv efter devisen “hjælp til selvhjælp”.
LGBT Danmark : Er en seksual- og kønspolitisk interesseorganisation, der arbejder for lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet.
Sabaah : Foreningen blev stiftet den 15. april 2006 ved en lille generalforsamling, hvor nogle ambitiøse og målrettede unge mennesker ønskede at stifte en forening, som arbejder for at støtte en fælles sag, nemlig homo- bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.
TGEU(Transgender Europe): Er et europæisk netværk af transorganisationer og andre organisationer som støtter eller arbejder for transkønnedes rettigheder. Missionen er at støtte og styrke transbevægelsen og være en stærk lobby og talsorganisation for transkønnedes rettigheder i Europa og udenfor.
Trans-Danmark: Foreningens formål er at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold.
Transkønnede kan møde ligesindede i blandt andet T-gruppen , som er en mødegruppe i LGBT Danmarks regi.
Foto: Forside af folder til høringen. Illustration og lay-out©Izabella Simonÿ / Iz-design