Anmeldelse
Jan Brokken når dybt ind til både hjerte og smerte i sin fortælling om mennesket og pianisten Youri Egorov. Et menneske, hvis livshistorie man svært slipper, efter sidste side er vendt.
Af Nadine Lensborn
Marts 2011
”I digterens hus” handler om den russiske pianist Youri Egorov, et gudsbenådet musikalsk talent, der i en alder af 22 år flygter fra Sovjet til Amsterdam, hvor han bosætter sig i slutningen af 1970’erne. Et er, at betingelserne for kunstnere i datidens Sovjet, før den kolde krigs slutning, får nakkehårene til at rejse sig – noget andet er Egorovs homoseksualitet, som er forbudt i hans hjemland og en væsentlig årsag til hans flugt.
Livet er noget anderledes i det frisindede Amsterdam, hvor Egorov suger til sig af sprut, hash og mænd, imens han leverer endeløse pragtpræstationer ved flygelet på koncertscener i blandt andet Europa og USA.
Mennesket bag musikken
Man kommer helt tæt på Egorovs opvækst, familie- og kæresteforhold og venskaber, ikke mindst venskabet med bogens forfatter Jan Brokken. Det starter, da Egerov har boet i Amsterdam i fem år, og journalisten Brokken interviewer ham til en avis. Brokken skjuler ikke sig selv som suveræn fortæller af Egorovs historie eller som værende en betydelig del af den – og man fornemmer tydeligt det særlige bånd imellem dem.
Han skjuler heller ikke, hvor aldeles umulig, usympatisk og egocentrisk Egerov kunne være som menneske – men ej heller Egorovs gavmildhed, loyalitet, sårbarhed og humor. Der optegnes et billede af en dragende, lidenskabelig og kompromisløs kunstner – et menneske på godt og ondt, der tog livet og friheden til sig som få.
En fortælling med mange lag
Jan Brokken har fat i mange tråde. Det er ikke kun en fortælling om en formidabel pianist, men også om en flugt, et venskab, en tilværelse og en tid, hvor den russiske ånd og det politiske klima i Europa spiller en betydelig rolle. Brokken mister dog aldrig grebet om den egentlige fortælling, nemlig om mennesket Egorov, som i bund og grund ikke kan adskilles fra pianisten Egorov. Musikken fylder derfor meget.
Og musikken flyder igennem siderne i mere end en forstand: man forføres af Brokkens unikke fortæller-stemme, der kæler for detaljerne og sine personer. Dette gøres med både respekt, omsorg og ublu insisteren på ikke bare at fremhæve magien i et særegent menneskes liv, men også på at nå derind, hvor det gør rigtig ondt og bliver grimt. Derfor forskånes læseren heller ikke for den rå afslutning på Egorov liv, da han i 1988, i en alder af bare 33 år, dør af AIDS.
“I digterens hus” berører, overrasker og imponerer. Det er en tragisk, humoristisk, intens og vidunderlig historie, som man efter endt læsning er ovenud lykkelig over at være blevet betroet.
Anmelderen giver fem ud af fem kamptegn
Jan Brokken:
I digterens hus,
Turbine Forlaget 2010
436 sider
Jan Brokken er en hollandsk journalist og forfatter. Han udgav sin første roman i 1984, som senere blev filmatiseret. Ud over en række meget anmelderroste og prisvindende romaner har han skrevet flere rejsebøger.
Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Magasinet Danner