Anmeldelse:
Bogen `Er der spor? Feminisme, aktivisme og kønsforskning gennem et halvt århundrede´ sætter fokus på, hvor vi i samfundet i dag, tydeligt og mindre tydeligt, kan se sporene efter kvindebevægelsens 2. bølge, de såkaldt ”røde” feminister. Og den forklarer, hvorfor nogle spor er næsten helt udvisket.
Af Nadine Lensborn
Marts, 2013
1970´ernes kvindebevægelse kæmpede med rette for ligeløn og ligestilling med mænd på en masse områder, hvor det åbenlyst var nødvendigt. Ligestilling og kønspolitisk er stadig brandvarme emner, som i dag deler vandene – og kvinderne – i lejre som blå og røde feminister.
Så hvilke spor satte datidens kvindekamp og `rødstrømperne´ egentlig, som kan aflæses direkte i det moderne kvindeliv – og kønsdebatterne i dag?
Det kan være lidt svært at få øje på en logisk tråd fra rødstrømpernes protest mod make-up og deres frie (hænge)bryster på Femølejr - som var et opgør mod datidens krav til kvinden som et skønhedsobjekt – og frem til nutiden. Skønhedskravene har kun tiltaget i styrke. Men i dag tager mange i stedet skønhedskirugiens muligheder til sig, som handlede det blot om indkøb af et nyt stykke tøj.
Kvindebevægelsen kom i kølvandet på den seksuelle revolution med pornoens frigivelse i 1969 og kørte parløb med hippiekulturens frisind. Så hvor var det lige kvindebevægelsen gjorde en markant forskel i sig selv? Og hvordan diskuteres de emner i dag, som var rødstrømpernes mærkesager? Det tager bogen godt fat på.
Feminismens mange spor
Det er ikke en entydig affære at få styr på ”kvindebevægelse”, ”feminisme” og ”køn”, hvilket også understreges i bogen. Bogens bidragsydere følger de feministiske spor fra fortid til nutid ad mange forskellige samfundsmæssige, sociale og psykologiske veje.
Bogen er overskuelig i sin opdeling. Den består af en række akademiske tekster med supplerende litteraturreferencer. Bogen kommer rundt omkring emner som sundhed, kvindekroppen, skønhedsidealer, mode, seksualiserede overgreb, arbejde, familieliv, mor/datter-forhold, uddannelse, feministisk teori og diskurs, arbejde og familieliv, teknologi og migration.
Fra kvindekamp til akademisk disciplin
En god start er Bente Rosenbecks tekst, der forklarer, hvordan kvindebevægelsens mærkesager gik fra at blive formidlet på et aktivistisk plan til at rykke ind på universiteteterne og blev genstand for akademiske forskning. En bevægelse der ikke mindst skyldes, at kvinderne i stigende grad uddannede sig og krævede deres plads i det akademiske hierarki.
Kvinders øgede uddannelsesniveau (og succes) har dog også fået en ærgerlig bagside i nutidig kontekst, hvor man som resultat har skabt begrebet ”taberdrenge”, og som noget yderst negativt, taler om en ”feminisering” af uddannelsessystemet. Noget artiklen `Fra taberpiger til vinderpiger?´ tager fat på.
Et relevant spørgsmål – også i dag - er, hvordan man taler om feminisme ud fra en fælles forståelsesramme i en verden, hvor kvinder nok har deres biologi til fælles, men ellers er en mangfoldig størrelse i både deres identitet og levevilkår. Den poststrukturalistiske tilgang understregede, at det kunne man ikke, når kvinders udgangspunkt er vidt forskelligt. Bogen tilgår også kønspolitiske emner ud fra mange forskellige vinkler.
Hvis man ikke lige er friskt inde i den akademiske jargon (og dertilhørende –ismer), kan enkelte af teksterne være lidt tunge at komme i gang med – til gengæld belønnes man med rig og relevant viden. Bogens styrke er uden tvivl de mange kroge, den når rundt i.
Kvindens krop, sex og overgreb
Siger man feminisme, følger kvindekroppen helt automatisk med. Også her. Kapitlet om seksualiserede overgreb – i daglig tale ofte omtalt som voldtægt - er oplysende på et yderst relevant plan. Det er et område, hvor mange myter lever i bedste velgående – bogen afliver både de mest velkendte og så nogle mere overraskende.
Kapitlet om udviklingen i forståelserne af køn og sundhed i de fire forskellige udgaver af `Kvinde kend din krop´ (en femte udgave er under udarbejdelse i år) er ganske tankevækkende. Tidsånden flytter fokus fra kroppens sundhed som et fælles kvindeligt anliggende til et individualistisk ansvar. Her bliver det tydeligt, hvordan paradigmeskift i samfundet har spillet en væsentlig rolle i klipningen af navlestrengen fra 1970´er-feminismen til nutidens kvindekamp. Det er ikke alene (kamp)kvindernes skyld, når fodsporene ender blindt.
Personligt fik jeg, drevet af interesse og nysgerrighed, læst bogen ret hurtigt. Bogens vinkel er relevant og særligt kærkommen i en tid, hvor det (stadig) ikke er helt comme il faut at erklære sig fuldblodsfeminist.
Det skinner soleklart igennem, at kvindebevægelsen har sat sine spor. Uden 2. bølge-feminismen havde kvinder, i al deres diversitet og kvinderollen med sit udvidede spillerum, slet ikke haft de flere tangenter at spille på, som den har i dag. Samtidig står det ligeså klart: Der er stadig områder af det moderne (kvinde)liv, der kunne have brug for en feministisk kamp(h)ånd.
Her er bogen en udmærket appetitvækker!
Anmelderen giver fire ud af fem kamptegn.
Er der spor?
Forskningsgruppen Køn, krop og hverdagsliv (red.)
Frydenlund, 2012
224 sider
Foto: Frydenlund Forlag
Bogens forfattere er Connie Carøe Christiansen, Kirsten Grønbæk Hansen, Mari Holen, Tine Jensen, Jo Krøjer, Åse Høgsbro Lading, Sine Lehn-Christiansen, Harriet Bjerrum Nielsen, Mette Lykke Nielsen, Bodil Pedersen, Mette Pless, Bente Rosenbeck og Christel Stormhøj.
De er alle en del af forskningsgruppen ”Køn, krop og hverdagsliv”, og de beskæftiger sig alle med forskning til dagligt.
Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Magasinet Danner