03/2011 Mona – en anderledes heltinde


Mona en anderledes heltinde

Anmeldelse:

”Mona” udkom på Kvindernes Internationale Kampdag. Fortællingen er egentlig ganske politisk ukorrekt. Mona er sårbar og fortabt i en verden, hvor manden udnytter hende, fordi han kan komme til det. Men Mona vokser med livet og opgaverne og ender som en stærk og lykkelig kvinde: et socialrealistisk forbillede, tegnet med befriende og kærlig humor.

Af Nadine Lensborn
Marts 2011

Genren ”graphic novel” kombinerer tegneseriens velkendte fortællerstil – tegninger, talebobler og simpel tekst – med temaer, der svarer til voksenlitteraturens mere alvorlige indhold. “Mona” er ingen undtagelse.

Mona går ud af en dør med et knust hjerte. En kuffert flyver ud af et vindue og lander foran hende. Som prikken over i´et kommer en tyv susende forbi og stjæler hendes taske. Så er Monas skæbne lagt an. Og det bliver ikke just bedre.

Hun har derefter et one-night-stand på et hotel med en Karl-Smart, der stikker af, så Mona alene hænger på regningen. Det mærkes ikke kun kontant, da hun uden penge må afbetale i hotellets køkken, med hvad der ligner en livslang opvask – der kommer også en regning med ni måneders forsinkelse, som får navn efter sin far, nemlig Helmer. Det positive er, at Mona vokser med opgaven…

Mor i babystørrelse
Mona vokser bogstavelig talt. I begyndelsen af fortællingen er Mona fysisk lille. Hun oplever verden i børnehøjde, hvor alt omkring hende er for stort. Hun skal løftes op på en høj stol for at være i øjenhøjde med manden på en date, og hun har brug for en mindre trappestige for at nå op til køkkenvasken.

Hun har samme størrelse som det mindreværd, hun slæber rundt på.

Som nyfødt baby er Helmer på størrelse med Mona og vokser hende hurtigt over hovedet. Men årene modner Mona. Da Helmer pludselig starter i skole, erkender Mona, hvor meget hun trods alt har klaret. Hun erfarer sin styrke og får selvværd – i samme sekund vokser hun også i størrelse til en voksen kvinde, der matcher sine omgivelser. Mona ender med at bestå livets eksamen.

Grotesk humor og socialrealisme
Der er således meget dybde og refleksion at hente i Dorte Karrebæks illustrationer. De er, ligesom mange af hendes tidligere bøger, meget humoristiske. Hun har en vidunderlig personlig streg og helt igennem befriende måde at vende verden på hovedet på. Som da Helmer bliver stor, og det er Mona, der ender med ”at flytte hjemmefra” – eller når hun i sine illustrationer bliver grotesk i beskrivelsen af den byrde, Helmer er for Mona, så han helt konkret hænger på hendes ryg helt op til skolealderen. Der er mange fantastiske detaljer, som fortjener, at man hengiver sig til langsom læsning.

Bogen er både for store børn, unge og voksne. Den kan læses som en hyldest til de mange kvinder, der ikke genkender (eller lykkeligt ender i) reklamernes finpudsede kernefamilier, men knokler sig igennem livets kaos og tilfældigheder – og giver ordet “stærke kvinder” den rette betydning! Og som en fin morale sker retfærdigheden fyldest, så Mona til sidst også får den kærlighed, hun fortjener.

Anmelderen giver fem ud af fem kamptegn

Dorte Karrebæk:
Mona,
Gyldendal 2011,
168 sider

Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Magasinet Danner