Anmeldelse:
Siv er lesbisk, Lukas er homoseksuel, og det er bestemt ikke nemt – slet ikke, når man også er teenager. Til gengæld er det en sjov fornøjelse at følge de to som proforma-heteroseksuelle i Sanne Søndergaards roman ’Proforma’. Liv og Lukas’ forsøg på at presse sig ind i stereotype kønsroller for at blive lykkelige er selvfølgelig dømt til at mislykkes …
Af Nadine Lensborn
Februar 2012
Siv bøvler med identiteten. Hun har aldrig været særlig populær – snarere totalt usynlig som en ægte anti-social bognørd. Men allerede i linje seks i Sanne Søndergaards roman ’Proforma’ slås bogens egentlige tema an: Jeg er til piger!
Så hvordan navigerer man i et heteroseksuelt univers, når man er 16 år og lesbisk, men egentlig bare gerne vil accepteres og være ”normal”? Det er, kort fortalt, den røde tråd i ’Proforma’ tilsat Søndergaards humor i ekstra stærk form.
Ny start, nye roller
Det centrale skift fra folkeskole til gymnasium bliver hurtigt til en logisk åbenbaring for hovedpersonen Siv og hendes homoseksuelle ven Lukas. De øjner begge en kærkommen mulighed for at undslippe de offer-roller, de begge har måtte kæmpe med i folkeskoletiden. Især Lukas har et hedt ønske om at undslippe ”bøsse-prædikatet”, selvom det ikke desto mindre er det, han er. Skildret med ikke så lidt charme.
Lukas og Siv bilder sig begge ind, at de vil kunne blive meget lykkeligere og populære, hvis de bare var hetero´er som alle andre. Derfor påtager de sig rollerne som kærester som ren proforma. Men så let er livet selvfølgelig ikke …
En af Lukas´ gamle plageånder, Emma Langelemma, starter også på det nye gymnasium, og selvom hun umiddelbart køber ideen om Lukas´ hetero-identitet, vibrerer spørgsmålet konstant hos Siv: Hvornår vil maskerne krakelere?
Som læser er det nemt at få sympati for både Siv og Lukas og deres ønske om accept. Hele gymnasieuniverset med dets daglige intriger, sladder, mobning, fester og druk forekommer at være lidt søgt for en ungdomsroman. Omvendt gør det bogen til en let fordøjelig ”coming of age”-historie om en pige, der går fra at være hetero-nørd til cool lesbisk.
Stereotype kønsroller og dialoger med kant
Søndergaard mestrer at skrive dialoger med kant, som hæver sig op over normen, og det (næsten uundgåelige) kønsstereotype persongalleri.
Det udgøres eksempelvis af skolens mest populære og smukke, men selvfølgelig også irriterende bitchy overklasseløg, Emma, som er bannerfører i pigekliken. Emma er perfekt skildret som stereotyp superfeminin sminkedukke, dramaqueen og (usikker) højrøvet persona i ét. Hun bliver et spejl for Sivs seksualitet og våde drømme og senere dimentral modsætning til Sivs udvikling til en mere selvsikker og stærk personlighed, der kan stå imod Emmas manipulationer.
Sanne Søndergaard får fortalt en sjov og original historie om homoseksuelle, der kæmper med samme teenageproblemer som alle andre samtidig med angsten og lysterne forbundet med det at springe ud. Den slags historier er der stadig for få af i dansk litteratur. Nærmeste sammenligning er Bente Clods Ursula i ’Body Effexts’ og ’Body Tactics’.
Romanens måske vigtigste pointe er, at man i sidste ender vinder mest på bare at være sig selv. Hvilket selvfølgelig er langt nemmere sagt end gjort i de umulige teenageår.
Anmelderen giver tre ud af fem kamptegn.
Sanne Søndergaard:
Proforma,
Gyldendal 2011,
255 sider
Sanne Søndergaard er født i 1980 et sted i Jylland. I dag bog hun et sted i København og lever af at fortælle historier – som komiker, forfatter og foredragsholder. Hendes første roman Kære Dødsbog udkom i 2008.
Anmeldelsen blev oprindeligt bragt i Magasinet Danner